arkiv
Hjem > 2017 > Den Fynske Forårsudstilling 2017

Den Fynske Forårsudstilling 2017

Foråret skydes i gang med Den Fynske Forårsudstilling.

Sys SvindingDen Fynske Forårsudstilling er en kunstnersammenslutning, der har eksisteret siden 1929, med en årlig udstilling i påsken. Med udstillinger 88 år i træk er det den ældste provins-kunstnersammenslutning i Danmark. De store fynske malere Johannes Larsen og Fritz Syberg bakkede i den grad op om Den Fynske Forårsudstilling og udstillede deres værker igennem sammenslutningen. Det samme gjorde både Alhed Larsen, Christine Swane og Sybergs børn – og med den faste udstilling af Billedhuggeren Kai Nielsens værker i SAKs bygninger, er det ikke blot en historisk sammenslutning, men også en historisk ramme udstillingen foregår i.

Kunst, litteratur og musik

Hanne SkyumDen sidste halve snes år har Den Fynske Forårsudstilling haft tradition for at udgiveen mindre digt- eller prosasamling, med tilhørende arbejder på papir af de udstillende kunstnere. I år bliver det forfatteren Pablo Llambias, med udvalgte tekster af en endnu ikke udgivet roman, Stedsfragtmenter fra Venus. Hver lille tekst, ledsages af en illustration af en kunstner fra sammenslutningen. Disse illustrationer udloddes til sammenslutningens passive medlemmer lørdag d. 25. marts kl. 14.30, hvor musikerne Morten Øberg og Morten Nordal samtidig vil afholde koncert.

De udstillende kunstnere er i år: Lars Abrahamsen / Helle Baslund / Jens Bohr / Erik Enevold / P.O. Hansen /Søren Hillerup Vaag / Birgitte Thorlacius / Sys Svinding / Külli Suitso / Hanne Skyum / Anne S. Heiberg / Poul Lee / Anette Holdensen / Michael Isling / Keld Moseholm og Thorkild H. Larsen. Derudover vil der være en mindeudstilling for Erik Enevold.

 

Årets gæster på udstillingen:

Hubert MaierLene Leveau, grafiker / Lea-Mi Engholm, keramiker / og Lene Jelling Holm, grafiker / Hubert Maier billedhugger. De tre førstnævnte er danske kunstnere, hvorimod Billedhuggeren Hubert Maier kommer fra Bayern i det sydlige Tyskland.

 

 

 

På første sal, i ”Privaten”, vil kunstneren Linda Orloff i samme periode udstille fotografiske værker under temaet Strofer fra første sal.

Udstillingsperioden er fra den 19. marts - 23. april 2017.

Ferniseringen finder sted lørdag d. 18. marts kl 14.00.

 

 

 

 

 

This page is powered by
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions

Privatlivspolitik
Sitemap
Arkiv
Print Version


Sidst opdateret:

SAK    Vestergade 27    Svendborg    tlf.: 62 22 44 70  | TOP |