arkiv
Hjem > 2017 > Exist

Exist

AKunstgruppen Plan C står bag udstillingen Exist. Gruppen består af følgende medlemmer:

Helga Bønsvig arbejder koloristisk og minimalistisk, med maleri og skulptur.

Mariane Lyngsø arbejder interdisciplinært og formelt, med maleri, skulptur, installation og land-art.

Pia Möller-Light med fokus på sociale- og politiske problemstillinger i grafik og skulptur, installation og land-art.

Lone Penstoft arbejder i feltet “videnskab og forskning” - udført i collage, tegning og skulptur.

Søren Romby arbejder med transformationer af naturen i tegning og maleri.

Udstillingen tager udgangspunkt i gruppens manifest, som de i fællesskab har formuleret således:  

Manifest
A Vores væren i verden er en kompliceret sag. Uanset hvor, hvornår og under hvor snævre rammer man er født, kan man sætte sig et mål, og uanset hvor begrænset man er af materielle og historiske betingelser, har man en handlemulighed. Man handler, når man har et mål. Man flytter sig, og man nærmer sig det filosoffen Jean-Paul Sartre kalder mulighedsfeltet.

Det er her PLAN C arbejder. I mulighedsfeltet giver det mening at foretage æstetiske operationer, på trods af kunstens tilsyneladende nyttesløse formål.

Vi er hele tiden i dialog med begreberne om vores forskellighed og vores eksperimentelle udtryk, både i analysen og fortolkningen, samt i dialog om, hvordan vi kan sprænge vores individuelle ”felter”. Denne dialog - sammensætningen og modsætninger er en værdi for os. Vi afprøver ideer, teknikker og eksperimenterer i en lang proces, der aldrig hører op. Hvor begrebet EKSISTENTIEL er omdrejningspunktet.

Vores værker udgør i al deres forskellighed aspekter af et mulighedsfelt. Derfor insisterer vi på fælles udstillinger.

 

This page is powered by
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions

Privatlivspolitik
Sitemap
Arkiv
Print Version


Sidst opdateret:

SAK    Vestergade 27    Svendborg    tlf.: 62 22 44 70  | TOP |