arkiv
Hjem > Før 2017 > 2008 > Brød i fryseren, Fuga, Vor Tid

Brød i fryseren, Fuga, Vor Tid

Fernisering 9. august kl. 14.00.

Stueetagen: Brød i fryserenSøren Erik Hansen

Lene Elsner, Kunstakademiets Billedhuggerskole, arbejder i sine skulpturer meget med trapper og porte, hvor man kan bevæge sig op eller ned, ind eller ud. Søren Erik Hansen, Kunsthåndværkerskolen, arbejder meget med erindringer og bruger reklamer, tegneserier mv. i sine visuelle udtryk, så det banale fremstår i et nyt lys og med en særlig humor. Humoren er også til stede i Ole Olesens værker, der på underfundig vis bearbejder og nyfortolker andre kunstværker eller har referencer til andre kunstarter – ikke mindst musikken. Hans Helge Nielsen er ekspressiv, koloristisk maler med patos i sine billeder, hvor der trods det ekspressive udtryk altid hersker en lovmæssighed. Ole Olesen og Hans Helge Nielsen er uddannet på Kunstakademiets Malerskole. Titlen kan tolkes mangfoldigt, fx det hverdagsagtige, der midlertidigt er gemt væk, eller omvendt: de fundamentale livsbetingelser, der skjuler sig bag hverdagens tilsyneladende banale ting. Ann-Marie Sofie Højgaard

1. sal: FUGA

Tre fotografer: Lone Evald, Ann-Marie Sofie Højgaard og Sten Giilsgaard udstiller fotografier, som fremkalder undren og smil og giver anledning til eftertænksomhed. Udstillingen er fotografernes bud på, hvordan følelser kan visualiseres, hjulpet af billeder, hvis opbygning rækker fra en stram og entydig komposition til det diffuse, drømmeagtige, som giver vide rammer for fortolkning. Hver for sig er fotograferne optaget af sindets veje og afveje, og de ønsker at linde lidt på det personlige gardin, der skjuler de dybe, foruroligende og i nogle sammenhænge forbudte følelser. 

2. sal: Vor tid

Trine Anderschou Konkyliesamleren  

Udstilling af kunst fra venskabsbyerne: Jönköping, Väst-Virumaa, Kuopio, Bodø og Svendborg.

 

En vandrerudstilling, som begyndte i 2006 i Jönköping, og som har rejst fra by til by i de nordiske lande, slutter nu i SAK Kunstbygning i Svendborg. I SAK vil de ca. 40 kunstværker udgøre en særskilt udstilling i ovenlyssalen hele sommeren igennem.

De udstillende kunstnere er: Fra Sverige: Lena Blomqvist: digitale fotos og Thomas Rydin: kunstfotografi. Fra Estland: Jüri Mildeberg: blandet teknik og Piret Mildeberg: træsnit. Fra Finland: Kari Juutilainen: digital fotografi. Fra Norge: Tor Kvarv: litografi og Anders Valde: fotografi. Fra Danmark: Trine Anderschou: ætsning og Ann-Kerstina Nielsen: collografi.

 

This page is powered by
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions

CMSimple plugin: Gallery Collection Image Album
© simpleSolutions

Privatlivspolitik
Sitemap
Arkiv
Print Version


Sidst opdateret:

SAK    Vestergade 27    Svendborg    tlf.: 62 22 44 70  | TOP |