Det nye GYRR
Fernisering: lørdag d. 12. september kl. 14
Efterårsudstillingen på SAK fejrer gendannelsen af kunstnersammenslutningen GYRR. Vi har derfor æren af at præsentere en næsten intakt kunstnergruppe bestående af: Poul Agger, Henrik Pryds Beck, Lars Høeg, Gunnar Saietz, Preben Franck Stelvig, Vicky Steptoe, Poul R. Weile, Erik Rasmussen, Flemming Rodian, Gitte Winther, Lotte Agger, Tom Krøjer og Bjarne Winther Troelstrup.
Kunstnersammenslutningen GYRR, etableret 1968, havde som det første kunstneriske kollektiv i Danmark til formål at arbejde tæt sammen med erhvervslivet gennem temabaserede, sponsorerede udstillinger og bogudgivelser. I mange år har det været et tilløbsstykke for kunstelskere. Som brobygger og samarbejds- partner mellem kunst og erhvervsliv danner GYRR i dag stadig sit fundament, hvilket indenfor den udøvende kunst er mere aktuelt end nogensinde.
Det lidt besynderlige navn er givet af en legende baby under en diskussion om, hvilket navn man skulle give gruppen. GYRR er ikke en udstillingsgruppe i den gode gamle, traditionelle forstand, den er lige så meget en aktionsgruppe med adskillige aktioner og projekter bag sig. Siden 1974 har GYRR's udstillinger haft et tema som udgangspunkt for kunstnerne, et slags tvungent emne, f.eks. har temaerne været: Billeder og skulpturer lavet over store mestres værker, MAD, portrætter, og 10-årsjubilæet blev fejret med et fælles tilbageblik, Fellinis film og i 1979 "Hjemme hos IKEA".
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions
CMSimple plugin: Gallery Collection Image Album
© simpleSolutions