arkiv
Hjem > Før 2017 > 2015 > LULBAS OG KYLFOS

LULBAS & KYLFOS - vage eller usikre fornemmelser for sammenhænge ml. form og mening

 

En udstilling af Claus Egemose og Jesper Fabricius

Det er to kunstnere, der begge arbejder med abstraktion i deres værker. Værker der taler til os med former, farver og betydning.

Det er ikke 1950´ernes abstrakte kunst, men en ny og væsentlig kunst, der beskæftiger sig med nye komplekse former og betydninger.

Jesper Fabricius og Claus Egemose er ikke inderlige kunstnere, der arbejder terpeutisk med følelserne. De er snarere som Peter Eriksen knarvornt skrev i Fyns Stifttidende for mange år siden "for udvendig, løs og tilfældig kunst drysset rundt i lokalerne." De foregiver ikke, at krænge deres sjæl ud på lærrederne. De er heller ikke intellektuelle kunstnere i klassisk forstand. De tror på billedsproget, som noget andet end det sprog vi taler og skriver. Billedsproget som det hus vi bor i. Billedsproget som har sine egne metaforer og betydninger.

I en del værker optræder tekster, som nye elementer af betydning. Konkret består udstillingen af maleri, tegning, skulptur, objekter, grafik, collager, installation, udklip, installation og to nye unikabøger lavet af  kunstnerne i fællesskab. Derudover vil også være et enkelt eller to billeder fra Udstillingen KUNSTENS VIDUNDERE på SAK i 1980.

Claus Egemose og Jesper Fabricius er begge født  i Rudkøbing 1956 og 1957.

De startede i 1980 forlaget Space Poetry s.m. Jesper Rasmussen og Jørgen Brandt Birman og i 1981 Kunsttidsskriftet Pist Protta s.m. bl.a. Åse Eg Jørgensen og Jesper Rasmussen.

De har senest udstillet sammen på udstillingsstedet ApArt i Kbh. 2015 og i 2005 lavede  de i fællesskab udstillingen AT KLARE ANDRES AGGRESSIONER i Oslo

Hvis du vil vide mere om Jesper Fabricius og Claus Egemose, så klik på deres navne.

Kunsten.nu anbefaler udstillingen under guiden Det skal du se!

 LULBAS & KYLFOS

This page is powered by
CMSimple plugin: Tooltip and Modalbox © simpleSolutions

Privatlivspolitik
Sitemap
Arkiv
Print Version


Sidst opdateret:

SAK    Vestergade 27    Svendborg    tlf.: 62 22 44 70  | TOP |