Kai Nielsen Samlingen

SAKs permanente udstilling om billedhuggeren Kai Nielsen omfatter ca. 30 gibsafstøbninger og andre større og mindre skulpturer, samt ca. 80 statuetter i bronce og keramik.

Kunstneren Kai Nielsen døde i 1924, efter længere tids sygdom, kun 42 år gammel. Også i hans fødeby, Svendborg var man klar over, at Kai Nielsen havde været en kunstner ud over det sædvanlige. Derfor startede en gruppe af byens borgere en indsamling til fordel for et museum.

Det blev imidlertid ikke gennemført, men en af initativtagerne ingeniør Theobald Weber tog sagen i egen hånd. Han henvendte sig til bronzestøber Rasmussen (som Kai Nielsen havde arbejdet sammen med tidligere) og bad ham udføre 33 gipsafstøbninger. Aftalen var nu at T. Weber bekostede gipsafstøbningerne for derefter at forære dem til arvingerne - dog havde han råderet over dem til et kommende Museum. Det indrettede han i resterne af det berømte udsigttårn (Manzana) i Christiansminde uden for Svendborg. Den 6. juni 1940 kunne han således under stor mediebevågenhed åbne Kai Nielsen Museet.

Oprindelig var det meningen at man ville opføre en ny museumsbygning ved siden af i det smukke naturområde. Men Krigen spolerede alle planer og i 1945 måtte man lukke Museet og den nu delvis ødelagte samling. Kai Nielsens søn Yan forærede nu resterne af samlingen til Svendborg Turistforening, som imidlertid ikke havde et egnet sted . Men i 1947 genåbnede Skulptursamlingen i den kondemnerede ejendom og tidligere selskabsetablissement Maxim på Torvet i Svendborg.

Forfaldet tog imidlertidig til, og i 1959 var forholdene så skandaløse, at man besluttede at lukke for offentlig adgang. På dette tidspunkt havde Turistforeningen for længst overdraget ansvaret for samlingen til Svendborg Amts Museum, som imidlertig heller ikke havde egnede lokaler. Det blev derfor besluttet at fordele Skulpturene rundt om i byen på bl.a. Tekniske skoler, Politigården, Thurø plejehjem, Svendborg Sygehus, Sparekassen m.m.

I de efterfølgende 30 år bragte den lokale avis med mellemrum forargede læserbreve om den skammelige behandling, der var overgået Kai Nielsen-skulpturerne. Men vi skal helt hen til 1992, før der endelig sker noget afgørende. Naboejendommen til SAK`s Kunstbygning i Vestergade sættes til salg og med sin pavillonlignende tilbygning og fælleshave med SAK var her en oplagt chance for at få samlet og skabt et perfekt opholdssted for den splittede skulptursamling.

På dette tidspunkt var Lars Lauge formand for SAK Kunstforening og han rettede en henvendelse til Svendborg Kommune, hvori han anbefalede Kommunen at købe naboejendommen, med det formål at skabe et permanent Kai Nielsen Museum. I første omgang tøvede byens politikere. Man var usikker på omfanget af Kai Nielsens kunstneriske betydning, og da Kai Nielsens barnebarn samtidig i et interview i Fyns Amts Avis udtaler, at kvaliteten på gibsafstøbningerne er så dårlig, at det hele burde destrueres, ja så var politikerne mildest talt ikke positive over for ideen.

Lars Lauge gik derfor i gang med at indhente ekspertstøtte. Både Statens Museum for Kunst og professor Bjørn Nørgaard anbefalede ideen på det varmeste. En anden uventet støtte kom fra billedhugger og tidligere professor Sven Wiig Hansen, som på dette tidspunkt var i Odense for at opstille sin store Kvindefigur på Flakhaven. En tidlig søndag morgen ringede han til Lars Lauge på grundlag af et lille notat i avisen om vores Kai Nielsen-projekt. Han var begejstret og ville godt støtte idéen, og samtidig fortalte han - noget overraskende - om Kai Nielsens betydning for ham som kunstner og om den lille Kai Nielsen-bog han altid havde med på sine rejser. Efterhånden var politikerne overbevist, og i 1993 købte Kommunen endelig ejendommen. Allerede året efter kunne hundredvis af medborgere sammen med Borgmester Holger Rasmussen åbne SAKs nye »kulturhus« og Kai Nielsen Samlingens endelige opholdsted.

SAKs permanente udstilling om billedhuggeren Kai Nielsen omfatter ca. 30 gibsafstøbninger og andre større og mindre skulpturer, samt ca. 80 statuetter i bronce og keramik.

Vi udvider fortsat samlingen og modtager gerne figurer og donationer fra private.

Permanent udstilling

Biografi, Kai Nielsen
(1882 – 1924)

Kai Nielsen er den store danske billedhugger fra de første tyve år af 1900-tallet. Han fik marmor, granit, bronze, gips og ler til at udtrykke ideen, om det han ville skabe,som en fornyer i dansk skulptur. Hans kunst giver udtryk for tidens optimisme med vitalitet, kraft og stærke følelsesudtryk, hvor form og indhold sammen bliver en højere enhed.

Kai Nielsens formsans og kraftfulde udtryk ses f.eks. tydeligt i den granitmur, han huggede på Blågårds Plads i København. De 22 værker, som danner muren, er bygget op som en sammenfiltret menneskegruppe bestående af håndværkere, arbejdere, mænd, kvinder og deres børn. Også ment som en symbolsk gestus til de omkringliggende arbejderboliger. Ved at lukke formen og holde lemmerne tæt ind til kroppen opnår han at dreje sine nøgne figurer i hidtil ukendte positioner, hvilket i nogle tilfælde kom til at blotlægge figurens kønsdele, - til forargelse for datidens borgerskab. Dette naturlige forhold til kroppen (vitalismen) kommer også til udtryk i den mytologiske figur Ymerbrønden, opstillet på torvet i Fåborg 1 1913, med en mands- og dyrefigur, der igen blev emne for en fejde af holdninger til tradition, offentlig anstændighed og nye veje i kunsten.

Kai Nielsens værker er karakteriseret ved sanseligheden i hans kvindefigurer, som den tidlige´nøgen´fra 1908, og i høj grad også af intens livsglæde og livskraft. Denne kraft kommer også til udtryk i hans mange moderfigurer. I Glyptotekets palmesal kan man f.eks. opleve Vandmoderen omgivet af et mylder af små unger. Selv på den imposante granitskulptur fra 1913 af den driftige mæcen til Fåborg museet – Mads Rasmussen - kravler 3 glade små børn med æbler rundt ved hans fødder.

Samme livsglæde bragte Kai også ind i de danske hjem med en lang række små statuetter som i generationer prydede vindueskarme og reoler. De blev fremstillet i porcelæn fra Bing & Grøndahl og andre i keramiske materialer fra H.A.Kähler i Næstved. 

Kai Nielsen var Svendborgdreng og urmagersøn, der fra en læreplads som maler, ganske ung søgte og fandt sit kunstneriske udtryk og sine midler. Hans værker vurderes på linje med de store europæiske billedhuggere, der blev inspireret af den franske udvikling, med Rodin som en førende repræsentant. Kai fik i 1902 legat til at få undervisning på Kunstakademiet og blev stærkt inspireret af den klassiske samling på Glyptoteket i København. Støttet i de tidlige år af brygger Carl Jakobsen udviklede han sig som billedhugger til et niveau med et tidløst udtryk.

Den åndelige kraft som Kai Nielsen skabte ud fra og levede i, var ikke begrænset af hans fysiske svaghed, som dog medførte en tidlig død som 42 årig efter en mavesårsoperation. Kai blev gift to gange og havde to børn.